Velkommen til Kongehatten!

Kongehatten er en mindre integreret vuggestue og udflytterbørnehave som ligger centralt i københavn.

I vuggestuen har vi lyse og indbydende fysiske rammer med 2 store stuer og et endnu større fællesrum! Vuggestuens 26 Børns hverdag er bygget op om inspirerende, nære og trygge relationer, som sikrer trivsel og læring for både børn, forældre og medarbejdere. Desuden prioriterer vuggestuen udelivet og kulturen i indre by. På en typisk formiddag vil langt de fleste af vores børn være på tur til fx kongens have, Botanisk have eller biblioteket.

I vores udflytterbørnehave har vi et helt normalt børnehavehus, som vi bruger til middagslur og pædagogiske aktiviteter. 

I vores udflytterbørnehave er det dog udelivet som er omdrejningspunktet. Vi ligger placeret idylisk ved skovbrynet og har naturen tæt inde på livet hver eneste dag! Vores børn leger i naturen og sammen med naturen! Det er en fantastisk kontrast for vores børn, som typisk bor centralt i københavn hvor naturen og legepladserne er på et minimum...

Teater i Kongens have
Teater i Kongens have
Følg barnets hverdag på KbhBarn - Hos os med daglige billeder og fortællinger
Legeplads i kongenshave, og madpakketur
Teater i Kongens have

Besøg for forældre (og børn 😊)

Forældre som ønsker at høre mere om eller se vuggestuen/udflytterbørnehaven er velkomne til at sende en SMS/ringe på 51 18 70 01.

I Vuggestuen er besøgstidspunktet enten kl. 9.30 eller kl. 15.Vi har valgt nogle faste tidspunkter for at ”forstyrre” nærværet og aktiviteterne mindst muligt i vuggestuen.

I udflytterbørnehaven er det muligt at besøge os mellem kl. 9.30-14.30.

HUSK ALTID AT LAVE EN AFTALE OM ET BESØG.